MINDFULNESS

EN VEJ TIL ØGET NÆRVÆR, FORANKRING OG LIVSGLÆDE I DET LIV DU LEVER.

Mindfulness kan ses som en tilgang til livet, hvor du inspireres til at være bevidst tilstede, nærværende lige nu – uden at dømme det du oplever. Noget der ofte kræver øvelse, fordi vi er så vant til at være i vores eget mylder af tanker, bekymringer, automatiske handlinger og vanemønstre.

At være nær det der sker lige nu, inviterer os ud i livet  præcis som det er – gir os mulighed for at opleve magien i livet. De magiske øjeblikke, hvor du er helt tilstede, og oplever øjeblikket fuldt ud.

At fordybe sig i naturen, kunst eller en god samtale med en ven er oplagte muligheder for at være helt tilstede, i kontakten med os selv og omgivelserne.

Jeg har lavet et par øvelser du er velkommen til at lade dig inspirere af . Se dem her: Mindfulness med et par små øvelser (3)

7 hjælpsomme begreber du kan bruge som inspiration :

Accept –

Tillid

At give slip

Tålmodighed

Ikke dømme

Ikke stræbe

En begynders sind

Effekten af at praktisere mindfulness over tid :

  • Det nedsætter og forebygger stress 
  • Det styrker forbindelsen til din krop og sanser
  • Det øger aktivitet i frontale dele af hjernen, der står bl.a. for afslapning og kreativitet
  • Det mindsker aktivitet i angstcenteret (amygdala)
  • Det øger evnen til at rumme dine følelser, og være i de skift de tager, fra behagelige til svære
  • Det opøver evnen til decentrering – at lade dine tanker passere, uden at analysere – gruble videre på dem.
  • Det udvikler evnen til venlighed og medfølelse, overfor dig selv og andre. Selfcompassion.
  • Det øger evnen til at være nærværende, centreret og holde fokus
  • Det hjælper dig til at sanse livet med større fylde og livsglæde. At opleve poesien i naturen, i dig selv og i livet.

Man ved at meditation fører til en betinget stigning i serotoninniveauet og til en begrænsning af nerveimpulser. Det høje serotoninníveau fører derved til færre signaler i hjernen, og gør det derved muligt at “tømme” sindet. Derfor giver meditation lystfølelse kombineret med ro i sindet.

  • Prøv en kropsscanning  her 

Formel Mindfulness praksis

Øvelser og meditationer hvor du træner din bevidsthed til at være opmærksomt tilstede lige nu og her. At træne væren.

Du opøver evnen til at rumme og møde dig selv med accept og venlighed – med alt det du indeholder af følelser, tanker og kropsfornemmelser.

Vel vidende at selve det at kunne være også med det der er smertefuldt, er med til at transformere det.

Mindfulness handler dybest set om at finde ind til sin essens, uanset religiøs eller spirituel retning.

Uformel mindfulness praksis

At være tilstede, nærværende, i vores handlinger og aktiviteter i hverdagen.

Vi stiler simpelthen efter at vores tanker, følelser og krop er samme sted …så livet ikke glider forbi os, mens vi er et helt andet sted med vores opmærksomhed.

At lytte med fuld opmærksomhed, at være nærværende når vi spiser, at have vores opmærksomhed rettet mod de handlinger vi gør.

Mindfulness som begreb kan minde os om jævnligt at stoppe op og give os selv og andre tid; til at være til, lytte og komme til orde  – sanse livet og mærke om vi er på rette kurs.

Vi bliver gradvist bedre til at slippe det, der ikke gavner os, og tage de gode valg i livet. Både for os selv, og for den verden vi er en del af.

Digt:

“When we honestly ask ourselves which person in our lives mean the most to us,

we often find that it is those who,

instead of giving advice, solutions, or cures,

have chosen rather to share our pain and touch our wounds

with a warm and tender hand.

The friend who can be silent with us

in a moment of despair or confusion,

who can stay with us in an hour of grief

and bereavement,

who can tolerate not knowing,

not curing, not healing and face with us

the reality of our powerlessness,

that is a friend who cares.”

― Henri J.M. NouwenOut of Solitude: Three Meditations on the Christian Life

Medfølelse                     

Vores tanker og fantasier bygger bro til det følelsesregulerende system i hjernen, dermed til vores følelser, humør og tanker samt immunforsvaret.

Når vi omgås mennesker der er kærlige, ikke kritiske, er vores stress hormoner lavere, og velvære hormoner som endorfiner sesi højere koncentration i hjernen, – immunforsvaret bliver mere robust.

Det har samme effekt når vi med vores tanker er medfølende overfor os selv.

Når vi mediterer, bliver vi mere opmærksomme på de små mellemrum mellem indtryk og handlen. Dette giver os mulighed for at træne ”vidne positionen ” overfor os selv. At træde et skridt tilbage og betragte hvad der gemmer sig bag vores egne (eller andres) følelses udbrud af irritation og frustration , kan vise lag af sorg, vrede der er nedenunder, eller træthed, opgivenhed, etc.

Vi møder os selv  (som en medfølende forældre overfor os selv) , og øver os i at være med – rumme os selv og vores følelser, på bedste vis.

At øve sig i at være medfølende iagtagende, når følelser raser ind over vores sind- giver os på sigt mulighed for at vælge vores reaktion, fremfor handle pr. automatik ud fra gamle handlemønstre indlært via baggrund, opvækst m.m.

Evnen til medfølelse og venlighed med sig selv, og det man møder i sig selv såvel som omverden er derfor kvaliteter der trænes gennem mindfulness mediation.

Find evt. dit eget billede på medfølelse, omsorg. En person, et dyr, et sted i naturen. Betragt det, dvæl ved det når du har brug for at blive mindet om din egen evne til omsorg og medfølelse.

 

 

Hjernen

Der er dokumenteret målbar effekt i hjernen hos mennesker der har praktiseret mindfulness meditation over tid. Der ses større tæthed af den grå masse i frontallapperne (der styrer fornemmelsen for hvordan vi har det, at mærke krops signaler ) samt i den forlængede rygmarv (styrer den autonome del af hjernen, hjerterytmen og vejrtrækning. )

Forandringer i hjernens tæthed kan måles over 3 – 4 mdr. med meditation.

Allerede efter 5 dage ses forandringer i dele af hjernen der har med velvære, afslappethed, koncentration, kropsfornemmelse at gøre.

Virkning af længere tids meditation: Der ses roligere hjerterytme, og vejrtrækning. Stress hormoner falder. Blodtryk falder. Styrket forbindelse mellem krop og sind, evt. på grund af større aktivitet i dele af hjernen der styrer forbindelse til kroppen

 De frontale centre som har med ro, afslappethed, lykkefølelse, nærvær og kreativitet at gøre, stimuleres. 

Meditation styrker det parasympatiske nervesystem – hjælper krop og sind til at “træde på bremsen” og virker derved stress forebyggende.