Om mig
De dyrebareste øjeblikke er der hvor vi er tilstede i kontakten til os selv og til andre. Der hvor vi giver os tid at se og lytte – at blive set og mødt.
At være-nær
Gennem mit eget liv og arbejde har jeg fået mange erfaringer og redskaber til at vejlede andre og finde vej gennem vanskelige perioder med tilstande som uro, sygdom, stress eller funktionstab. At finde ressourcerne og skabe en meningsfuld hverdagen med livskvalitet trods udfordringer.
Jeg har altid interesseret mig for hvad der sker i og mellem mennesker, og udover min baggrund som psykiatrisk ergoterapeut og tegneterapeut, har jeg siden 2008 fordybet mig i mindfulness og yoga og aktiviteter i naturen, som jeg integrerer i mit virke.
Det er min dybe erfaring at meditation, yoga og væren i naturen er med til at styrke forbindelsen til os selv, vores evne til selvregulering og stabilitet i de forandringer der uundgåeligt sker i livet.
Er du sensitiv og har haft stress inde på livet, kan sanseprofilen være et værktøj til at afdække dit sansemønster, og hvordan du bedst tilrettelægger hverdagen, ud fra dit nerve – og sansesystem – så du forebygger stress, understimulering eller overbelastning.
Vores sansebearbejdning hænger tæt sammen med vores nervesystem, så det er ofte en gave at blive opmærksom på sin egen sanseprofil. Den kan være en hjælp til at tilrettelægge hverdagen ud fra hver vores særlige måde at sanse vores omverden på, ift. at minimere stress.
Du kan læse mere om sanseprofiler her:
I 2018 afsluttede jeg en 2 årig mindfulness instruktør uddannelse ved Heinrich Birk Johansen i Silkeborg. Det kan bedst beskrives som en hjertevarm og livsberigende rejse, som jeg fortsætter ved jævnligt at tage på opfølgende kurser/retreats. I mine sessioner inddrager jeg forskellige mindfulnessøvelser, som støtter dig i at “lande i din krop” – samt afspænde og berolige dit nervesystem.
At forbinde mig med naturen er blevet en stadig større del af mit virke og min hverdag, ligeså vel som jeg kan se tendensen er i hele vores tid. At søge mod vores rødder, vores fundament. Som indianske livsfilosofi altid har udtrykt det – vi er en del af naturen – naturen er en del af os.
At hjælpe dig til at finde hjem og lande i ro i dig selv, for at leve i overensstemmelse med din egen natur, er den intention jeg har- og til stadig hed selv søger. Her er naturen, blid guidning i mindfulness, fulgt op med sparring på de konkrete udfordringer du oplever i dit liv lige nu, de elementer jeg bruger i min behandling og samtaler.
Er du ramt af stress, uro, søvnbesvær eller er under nedtrapning af medicin eller rygning, kan du få Nada øreakupunktur som supplerer terapien ; en enkel metode med stor virkning på afbalancering af nerve- og hormonsystemet.
Jeg har dannet samarbejde med Frank Bornakke omkring uge kurser i mindfulness og kajak i Gl. Rye ved Silkeborg. Kurser hvor vi bruger det at være i naturen som giver naturlig ro og væren i kombination med kajak og SUP og mindfulness i naturen.
Jeg har har været kollega med Frank på mindfulness uddannelsen, og kan kun anbefale ham og hans rolige tilgang på kajak/mindfulness kurserne. Du kan læse mere om Frank på: www.naturmindful.dk
Se mere her:
Sessioner foregår på Mosbyvej 5 i nyk Sj. eller i naturen. Jeg giver også hjemmebehandlinger.