Om mig

De dyrebareste øjeblikke er der hvor vi er nærværende tilstede i kontakten til os selv og til andre. Der hvor vi giver os tid at se og lytte – at blive set og mødt.

Gennem mit arbejde som ergoterapeut og eget liv har jeg fået erfaringer og redskaber til at vejlede andre og finde vej gennem perioder med tilstande som uro og stress. At skabe en afbalanceret og meningsfuld hverdagen.

Jeg har altid interesseret mig for hvad der sker i og mellem mennesker, og siden 2008 fordybet mig i mindfulness som jeg integrerer i mit arbejde. Det er min dybe erfaring at meditation (og yoga) er med til at styrke forbindelsen til os selv, vores integritet og stabilitet i de forandringer der uundgåeligt sker i livet.

Som ergoterapeut har jeg fokus på at hjælpe dig med at udføre de aktiviteter der er vigtige og meningsfulde i deres hverdag, og få hverdagen til at balancere, uanset sygdom eller funktions nedsættelser. Her inddrager jeg gerne sanseprofilen, som værktøj til at afdække dit sansemønster, og hvordan du bedst tilrettelægger hverdagen, ud fra dit nerve – og sansesystem – så du forebygger stress, understimulering eller overbelastning.

I 2018 afsluttede  jeg en 2 årig mindfulness instruktør uddannelse ved Heinrich Birk Johansen i Silkeborg. Det kan bedst beskrives som en hjertevarm og livsberigende rejse, som jeg fortsætter ved jævnligt at tage på opfølgende kurser/retreats. I mine sessioner inddrager jeg forskellige mindfulnessøvelser, som støtter dig i at “lande i din krop” – samt afspænde og berolige dit nervesystem.

Jeg har dannet samarbejde med Frank Bornakke omkring weekend kurser i mindfulness og kajak i silkeborg og omegn, kurser hvor vi bruger det at være i naturen som giver naturlig ro og væren. Jeg har fulgtes med Frank på mindfulness uddannelsen, og kan kun anbefale ham og hans rolige tilgang på kajak/mindfulness kurserne. Du kan læse mere om Frank på: www.naturmindful.dk

Se mere her:

Kreativitet er en del af mit liv. Udover at tegne og lave uroer, er jeg optaget af billeders betydning som formidling og terapeutisk redskab, i at udtrykke hvad der rører sig i psyken. Dette forenedes i 1999 en Tegneterapiuddannelse fra Spektrum, v Jette Fenger og Ulrik Haarh.

Er du visuel, kan vi med fordel inddrage billeder i samtaleterapien, da det kan virke som “genvej” til psyken, og de indre mønstre eller temaer du gerne vil have belyst.

Er du ramt af stress, uro, søvnbesvær eller er undernedtrapning af medicin, rygning o.lign. kan jeg give Nada øreakupunktur;  en enkel metode med stor virkning på  afbalancering af nerve- og hormonsystemet.

Sessioner foregår på Mosbyvej 5 i nyk Sj. samt i Balancehuset Nygade 12 A i Holbæk. http://www.balancehuset.dk